Månedsarkiv: november 2011

Tordenkalven

Nørre Tranders Kirke er hyppigt et af mine mål, når vejret indbyder til en cykeltur. Højt hævet over sine omgivelser er udsigten over Aalborg og omegn fornem, med spredte glimt af Limfjordens bugtede løb gennem landskabet. Foruden udsigten er det … Læs resten

Share
Udgivet i Portrætter | Skriv en kommentar

Bydreng for en tjener

Mit spørgsmål til Berkeley ville nok lyde: »esse est percipi«? Javel, og når jeg så ikke perciperer – lad os bare holde fast ved Johnson og stenen – så klarer Vorherre stenens væren, indtil det måtte behage mig at rette … Læs resten

Share
Udgivet i Vagabonderende tanker | Skriv en kommentar

Vinterdage

Hvad skal vi nu også ret stille op med disse korte, mørke dage? Kun de forelskede, der er varme og vilde uanset omstændighederne, kan abstrahere fra de sørgelige kendsgerninger – der er ringe udsigt til et julegilde af samme høje … Læs resten

Share
Udgivet i Vagabonderende tanker | Skriv en kommentar

Casablanca

Måske er Casablanca ikke den største, men højest muligt den mest elskede film til dato. Den havde premiere i dag for 69 år siden, på Hollywood Theatre i New York City den 26. november 1942 – samtidig med de allieredes … Læs resten

Share
Udgivet i Film | Skriv en kommentar

Ordenes verden

Mennesker flest kommer til verden med et lille vræl – og forlader den igen med et stille gisp! Derimellem kommer ordene…

Share
Udgivet i Vagabonderende tanker | Skriv en kommentar

Epilog

Hvad i livet du har bedrevet, skal på evighedens portaler stå skrevet. Men synes dette dig flot: »Han mente det vist godt!«

Share
Udgivet i Vagabonderende tanker | Skriv en kommentar

Madsen

Madsen havde vi til religion, en rigtig degn – halvt lærer, halvt kirkesanger. En svær mand med et par vældige bjørnelabber som ‘spidskompetence’. I al fald i skolen. Vi sang ikke just i hans timer, hvorfor det ikke vil være … Læs resten

Share
Udgivet i Portrætter | Skriv en kommentar

Fejltagelser

Det er jo den gamle historie: når man sadler på to heste, ender det gerne med, at de render hver deres egen vej… Så hænger man frit sprællende i den tomme luft – grebet af horror vacui. En velvalgt anledning … Læs resten

Share
Udgivet i Vagabonderende tanker | Skriv en kommentar

Tidens nar…

… eller tidens træl?! Hvorom alt er, tiden render man ikke sådan fra, den følger pænt til dørs, hele vejen … gnaver lystigt løs, aldrig træt. Dén er evig ung og munter, hård og sej – men ikke jeg…

Share
Udgivet i Vagabonderende tanker | Skriv en kommentar

Naturen

En solsort har i nogen tid bevæget sig rundt på græsplænen. Ad snirklede veje, tilrettelagt efter et system, den næppe selv forstår. Eller måske? Hovedet skiftevis højt hævet og helt nede mellem stråene, snart på sned til højre, snart til … Læs resten

Share
Udgivet i Vagabonderende tanker | Skriv en kommentar