På fisketur med havørnen

Foto af havørn

I en skov ved Lisbjerg nord for Aarhus holder et havørnepar til. Lokalkendte naturfotografer fortæller, der er én unge i reden, som er begyndt at flyve med ud, og der har været en mere, som døde tidligere på sommeren. Parret veksler mellem at fouragere ved Egå Engsø (nordkanten af Vejlby Risskov) og Årslev Engsø (vestkanten af Brabrand).

Den 7. august lagde jeg vejen forbi Egå Engsø og var heldig, at de begge var der ret længe, flere timer. Det blev til en del overflyvninger, megen sidden på revler og banker i søen, en fornem landingsmanøvre til bestyrtelse for stære og viber og senere en tur hen over en svanefamilie, hvor svanefar hvæsede arrigt og forarget rakte tunge. Derefter et dyk mod en ko! Lidt overmodigt, måske – det viste sig da også et splitsekund senere, at målet var en tur i vandet, hvor en fisk blev hevet op og derefter med ’fast hånd’ fragtet over til magen (sidste billede).

Dér sad de to så en tid og lagde råd op. Det endte med, at fisken blev fløjet mod redeområdet af den ene, mens den anden var ovre for at give de mange, kornfede gæs lidt tiltrængt motion. Det kom der tilsyneladende ikke mere ’dinér transportable’ ud af, men fisken så nu også pænt stor ud. At dømme efter dens røde finner kan det have været en aborre. I øvrigt en glimrende spisefisk kan jeg huske fra mine unge år med fiskestang i hånd, men petitesser som smag går ørnene næppe så højt op i. Deres bordbøn er snarere: »Føde nok til os og vor unge!«

Flere billeder her.

Udgivet i Dyr, Foto, Natur | Kommentarer lukket til På fisketur med havørnen

Sådan set

Når man er ude af sig selv …

Hvor er man så henne? (metafysik)
Hvordan kan man vide det? (erkendelsesteori)
Hvordan finder man hjem igen? (livsfilosofi)

Udgivet i Begreber, Filosofiske smuler, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til Sådan set

Luft under vingerne

Græsklædte skrænter, en gammel mergelgrav i bunden og lidt skov og læbælter øverst. Mere skal der såmænd ikke til for at skabe en sand naturperle. Her har jeg henover sommeren haft fornøjelse af at følge et par rørhøge og deres unger, som for et par uger siden ’gik i luften’ og dag for dag bliver mere sikre i at navigere i det element, de er skabt til.

Endnu har de behov for forældrene til at skaffe føde nok, og endnu har de meget at lære af ’de gamle’, før de selv er habile jægere med det nødvendige jagtheld. Men det skal nok komme, inden både unge og gamle stikker sydover i løbet af september. I april vender de tilbage til det danske forår. Om alt går vel.

Foruden rørhøgene er der meget andet at opleve ved og omkring mergelgraven: fiskehejre, skarv, lille lappedykker, atlingand og sågar rørdrum. Sidste fik jeg dog ingen brugbare billeder af, men begrænsningens kunst er ikke min styrke, så der er vist rigeligt med billeder at finde her

Udgivet i Dyr, Foto, Natur | Kommentarer lukket til Luft under vingerne

Rød glente

Ny fugl på ‘tasken’: rød glente. Med et vingefang på op til 165 cm er den blandt Danmarks største rovfugle. Efter at have været udryddet i begyndelsen af 1900-tallet er den smukke og graciøse flyver genindvandret først i 1970’erne, og bestanden har været i god fremgang de senere år, især fra 2007 og frem.

Glenten holder til i det åbne landskab og ses ofte omkring bygninger og ved veje, hvor den fungerer som ’naturens skraldemand’. Ådsler er dens hovedret, men den »er også i stand til selv at jage og dræbe sit bytte. Ungerne fodres således især med friskfangede padder, krybdyr, mus, rotter, hareunger, småfugle, kragefugle og måger. Glenten tager de byttedyr, der er mest talrige på ynglestedet«, skriver DOF.

Flere billeder i albummet her.

Udgivet i Dyr, Foto, Natur | Kommentarer lukket til Rød glente

Travle forældre, hungrige unger

Sjældent har jeg set så mange fugleunger netop fløjet fra reden, som her de sidste par dage. Mange steder er luften tyk af især svaler og mursejlere, der lige har forladt reden og ivrigt afprøver vingernes lette flugt.

Her glimt af en flok svaleunger, der havde slået sig ned i en vissen trætop. Man skal jo også hvile indimellem. Og stadig fodres af de gamle!

Enkelte gæster kom og hilste på de nytilkomne, som det fremgår af fotoalbummet her.

Udgivet i Dyr, Foto, Natur | Kommentarer lukket til Travle forældre, hungrige unger

Rørhøg og musvåge i Østerådalen

I april så jeg et par gange den elegante rørhøg jage i Østerådalen. En han, som på billedet her. Håbet var, at der kunne være et par, som var i gang med at yngle derude.

Siden har jeg dog ikke set den, før her i weekenden. Men andre har set en hun i området, formentlig dens mage. Så måske alligevel … Så burde det snart være den tid, hvor store unger skal ud at prøve, om vingerne kan bære.

Her ender det i al fald med et bytte med hjem i fangerne, så eventuelle unger skulle have en chance for at blive mætte. For den dag …

Flere billeder her. På de sidste billeder er det musvågen, der er ude at lufte ‘dræberblikket’. Sangfugle, mus og frøer bør vogte sig vel, for der er bud efter dem fra ‘de højere magter’.

Udgivet i Dyr, Foto, Natur | Kommentarer lukket til Rørhøg og musvåge i Østerådalen

Verden venter

– Verden keder mig, Vaks. Hvad i alverden kan vi dog finde på sådan en gudsforladt lørdag?
– Nåh, op med humøret, Kitte. Nede på hjørnet har jeg lige spottet en rigtig Lady, der trænger til en god flirt. Bagefter kan vi lave rav i den både hos slagteren og fiskehandleren, og siden rydder vi et par baggårde for dine uvenner. Kom, verden venter jo bare på os!

Udgivet i Dyr, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til Verden venter

Havørn med hornfisk

Under et besøg på Stevns i sidste uge hos gode, gamle venner, havde Kim fået et godt tip om en havørnerede i nærheden af, hvor han og fruen bor.

Den måtte vi jo også lige omkring og gik ved et lykketræf nærmest direkte til den. Ingen af os havde ventet at den ville være nem at finde i en så relativt stor skov som Vemmetofte. Så allerede dermed var dagen reddet, skønt vi ikke kunne se noget til den formode unge deroppe, muligvis to.

Reden var et imponerende bygningsværk af betydelige dimensioner, kunne vi ane, selvom det ikke var muligt at se mere end et udsnit nogen steder fra.

Da vi gik derfra og befandt os ved en lysning nær reden, kom en af ørnene sejlende henover os, kort efter også magen. De blev ved med at kredse over os, til vi syntes, det var på tide at give dem fred og ro igen.

Den ene havde en hornfisk med hjem i fangerne, så der blev nok holdt fest i reden, da vi var gået.

Flere billeder af en uforglemmelig oplevelse her.

Udgivet i Dyr, Foto, Natur | Kommentarer lukket til Havørn med hornfisk

Not dark yet

En tro ven i de unge år var han, den gæve troubadour. Så forsvandt han bag Saved, og jeg fik ikke rigtigt fulgt med i de nye udgivelser, men lod de gamle skiver spinne ufortrødent videre. Indtil Time Out of Mind rent ud ’blew my mind’ med sin vemodige klang af afsked og farvel. Mente han det virkelig? Var det ’svanesangen’?

Det blev nødvendigt at gå de mellemliggende år igennem, og mange oversete perler lå lykkeligt gemt dér, ventede bare på at komme til deres ret. Samtidigt fortsatte Dylan sin ’neverending tour’ og rystede bestandigt nye sange ud af ærmet. Foruden udgivelser af længst indspillede numre, som Dylan oprindeligt selv havde kasseret, skønt mange af dem hører til blandt hans bedste.

I dag er det forbistret svært at vælge ét enkelt nummer fra det enorme katalog, og mange søger jeg forgæves efter på Youtube, som har en slem og utidig mani med at ’rydde op’. Hvor er Desolation Row, Blind Willie McTell og talrige andre blevet af, hvislede jeg arrigt. Nu får I så denne smukke ballade fra dagens fødselar.

Og til Bob Dylan selv skal der lyde et stort tillykke med de 76 år!

Udgivet i Historie, Kunst, Litteratur, Musik, Portrætter | Kommentarer lukket til Not dark yet

Stemning

Reklame for Skylon knallertForår og frække knallerter.
Urolige hjerter og bløde trafikanter.

– Åh, frøken!
Må jeg hjælpe med dråben,
der får bægeret til at flyde over?

Udgivet i Begreber, Pyskologi, Sproget, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til Stemning