Fejltagelser

Det er jo den gamle historie: når man sadler på to heste, ender det gerne med, at de render hver deres egen vej…

Så hænger man frit sprællende i den tomme luft – grebet af horror vacui. En velvalgt anledning til at fundere over Kants to anskuelsesformer: tid og rum. Og på vejen ned kan man i forbifarten lige nå at snuppe et par af forstandskategorierne: er det vane eller nødvendighed, som forårsager faldet?

Eller, man må med Nietzsche konstatere: »Før virkningen tror man på andre årsager end efter virkningen.«

Share

Om Per Brahde

Denne blog tilhører Per Brahde, freelance journalist og skribent. Leverer løsninger inden for formidling, kommunikation, research og information. Uddannet cand.mag. i Dansk og Filosofi, Aalborg Universitet 2007 og skov- og landskabsingeniør, Skovskolen 1976.
Dette indlæg blev udgivet i Vagabonderende tanker. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.