Bydreng for en tjener

Mit spørgsmål til Berkeley ville nok lyde: »esse est percipi«? Javel, og når jeg så ikke perciperer – lad os bare holde fast ved Johnson og stenen – så klarer Vorherre stenens væren, indtil det måtte behage mig at rette opmærksomheden mod den igen? Men har vi så ikke gjort Gud til bydreng for en tjener? Ville Gud ikke være mere Gud – mere fuldkommen – hvis han i stedet skabte en sten ene og alene med det formål, at så kunne jeg percipere den, når det måtte behage mig – mens Vorherre tog sig af mere presserende opgaver…