Rød glente

Ny fugl på ‘tasken’: rød glente. Med et vingefang på op til 165 cm er den blandt Danmarks største rovfugle. Efter at have været udryddet i begyndelsen af 1900-tallet er den smukke og graciøse flyver genindvandret først i 1970’erne, og bestanden har været i god fremgang de senere år, især fra 2007 og frem.

Glenten holder til i det åbne landskab og ses ofte omkring bygninger og ved veje, hvor den fungerer som ’naturens skraldemand’. Ådsler er dens hovedret, men den »er også i stand til selv at jage og dræbe sit bytte. Ungerne fodres således især med friskfangede padder, krybdyr, mus, rotter, hareunger, småfugle, kragefugle og måger. Glenten tager de byttedyr, der er mest talrige på ynglestedet«, skriver DOF.

Flere billeder i albummet her.

Om Per Brahde

Denne blog tilhører Per Brahde, freelance journalist og skribent. Leverer løsninger inden for formidling, kommunikation, research og information. Uddannet cand.mag. i Dansk og Filosofi, Aalborg Universitet 2007 og skov- og landskabsingeniør, Skovskolen 1976.
Dette indlæg blev udgivet i Dyr, Foto, Natur. Bogmærk permalinket.