Om slægtsforskning

Født med et efternavn, der oftest må staves – især, hvis det gerne skal opfattes og gengives korrekt af andre – er man også på det nærmeste født med en vis interesse for slægtsforskning.

Tid tager det at støve kirkebøger af og søge en farbar vej i folketællingernes mange fejlbehæftede stavemåder – skønt tiltag som Statens Arkivalier Online og Dansk Demografisk Database de senere år har lettet arbejdet en del.

Belønningen er bl.a. et godt indblik i svundne tiders levevilkår og nogen fortrolighed med steder og epoker. Samt en vis sans for, at den standende debat om flygtninge og indvandrere er rent ud forkvaklet: vi er alle kommen vandrende udefra på et eller andet tidspunkt, og ingen kan føre deres ’danskhed’ længere tilbage end den sidste istid. Nuvel, denne ligger så også hen ved 15.000 år tilbage i tiden, men de fleste kan nok, som jeg, i det højeste føre slægten 3-5 generationer tilbage, før roepolakker, kartoffeltyskere, spanske lejesoldater, huguenotter, tatere, eventyrere, søfarere, driftige handelsmænd og håndværkere samt andet godtfolk viser sig at have været grundigt viklet ind i (tip)oldemors skørter.

Hvad er da forskellen på en såkaldt ’etnisk dansker’ og en 2. generations indvandrer? Vistnok ret ubetydelig…

Og ’etnisk’? Iflg. Nudansk Ordbog:

  1. som har at gøre med en befolkningsgruppes kultur, race el. nationalitet.
    ! nydannet afl. af græsk éthnos ‘folk’

Ganske som også begrebet ’dansker’ netop ”har at gøre med en befolkningsgruppes kultur, race el. nationalitet” – dét, at man identificerer sig med og bliver identificeret som tilhørende et bestemt folk, der indadtil og udadtil fremstår homogent og med sammenhængskraft i kraft af kultur og fælles selvforståelse.

En ’etnisk dansker’ er således slet og ret et muligvis smart, men vildledende dobbeltbegreb! Tomt og selvrefererende, da adjektiv og substantiv har samme semantiske indhold og derfor hverken præciserer noget eller udskiller ét fra noget fra andet. Modsat fx en ’glad dansker’, der klart indikerer en forskel mellem danskere: næppe alle er glade til enhver tid.

Ikke des mindre anvendes begrebet ’etnisk dansker’ med flid disse år; alene, fordi nogle gerne vil, hvad ingen formår: give en holdbar definition på, hvad ’dansker’ og ’danskhed’ er for et par størrelser. Hvilket er lidt svært, thi begge er netop ikke faste og uforanderlige ’størrelser’, men er tværtom i stadig forandring – enten det nu passer Pastor Krarup og ligesindede eller ej …

Som så mange bedagede tosser er jeg de senere år for alvor begyndt at søge i og efter slægtens rødder. På slægtssiderne kan du finde mine anede aner, med forbehold for fejl og mangler – dem er der en del af, og arbejdet kan principielt aldrig erklæres for afsluttet. Har du supplerende eller korrigerende oplysninger, hører jeg gerne fra dig.

Slægtssiderne finder du her (åbner i nyt vindue): Brahde Family Tree

Andre links, jeg har fornøjelse af (åbner i nyt vindue):