Beskæring

Foto: Per Brahde

Et af de mest anvendte plejeindgreb. Og mange alvorlige skader påføres træerne ved dårlig eller unødvendig beskæring. Vor viden om træernes biologi og forsvarsmekanismer var indtil begyndelsen af 1980’erne beskeden og præget af fejlagtige sammenligninger baseret på det, vi kender bedst: os selv. Ikke mindst takket være den amerikanske professor og træekspert, Dr. Alex Shigo, har vi i dag langt bedre forudsætninger for at forstå, hvordan et træ fungerer. En viden, der indtil nu desværre har haft svært ved at nå uden for fagkredse. Og selv her lever ‘god gammel latin’ og overleveret praksis mange steder stadig i bedste velgående.

En væsentlig forskel mellem planters og dyrs biologi består i, at planter ikke kan hele et sår ved at gendanne beskadiget væv. Når et træ såres, sender det antistoffer til det beskadigede område og søger derved at standse mikroorganismernes indtrængen. Samtidig begynder det at danne nyt ved ovenpå såret. Hvis træet er stærkt nok, vil det med tiden lykkes at indkapsle såret, men det forsvinder aldrig.

Beskæring af et træ kan tjene flere formål:

  •  Forberedende – ‘træning’ af et ungt træ med henblik på endelig form
  •  Sikkerhedsmæssige – fjernelse af beskadigede, døde eller døende grene.
  •  Æstetiske – kosmetiske indgreb kan være nødvendige, men pas på. Naturen er ofte en bedre og mere kreativ designer end du!
  •  Bevarende – du kan hjælpe et træ ved at fjerne svage og døde grene, stabbe m.v.
  •  Praktiske – tilpasning af træets form for at give lys og luft til f.eks. terrasse eller friholde luftledninger, hustage m.v.

Der er ikke nogen skarp grænse mellem disse, og en påtænkt beskæring vil som regel tjene flere overlappende formål. Der kan også være andre end de her nævnte, f.eks. at fremme blomstring og dannelse af frukter. Uden en klar idé om hvad du vil opnå, er det bedste at lade beskæringsværktøjet ligge.

Grenkravens opbygning – brunt ved dannes af grenen, gult ved af stammen

Sammenføjningen mellem gren og stamme består i en række kraver af ved. I foråret danner grenen en krave, senere på sommeren danner stammen en anden krave oven på denne. Herved dannes med årene en stærk ‘lås’ – grenkraven – som ikke må ødelægges. Hvis træet selv af naturlige årsager søger at afstøde en gren, bliver grenkraven lettere at erkende.

Se tegningen til højre og brug følgende fremgangsmåde ved beskæring:

  • TegningFind barksporet (også kaldet ‘kineserskægget’). Det rummer nøglen til forståelse af, hvor grenkraven findes
  • Brug 3 snit, de 2 første for at undgå nedflækning inde ved stammen
  • Det endelige snit (A til B) lægges så tæt som muligt på grenkraven – uden at berøre den!
  • Efterlad ikke stabbe – dødt ved er føde for de mikroorganismer, der søger at trænge ind i såret
  •  Undgå så vidt muligt at lave sår, hvis diameter vil overstige ca. 1/4 af stammens
  •  Brug ikke sårmaling eller andet træbeskyttelsesmiddel. Det stopper ikke rådangreb, men kan forhindre træets egne forsvarsmekanismer i at fungere

Den bedste tid for beskæring er sommerhalvåret, når træet står fuldt udsprunget. Da har det hele produktionsapparatet i gang og kan reagere med et effektivt forsvar. Selv en korrekt beskæring er stadig væk en beskadigelse af træet. Vinterens dvaletilstand er også et godt tidspunkt for beskæring og kan med fordel udnyttes, hvis der er tale om store træer med tætte kroner. Det kan være lettere at bevare overblikket, når træerne står uden løv.

De fleste træer kan tåle at blive beskåret når som helst; men undgå så vidt muligt ugerne omkring løvspring og løvfald. Da bruger de store energiressourcer til disse processer og bør have fred.

Share