Plantning

TegningAt plante træer kan have mange formål:

  • Give et område karakter og danne rum
  • Følge årstidernes skiften og årenes gang
  • Skærme mod vind og indblik til privatlivet
  • Give dyrelivet bedre vilkår
  • Sætte et varigt minde om noget, du vil huske

Det er blot et lille udvalg af de mange motiver og tanker, der kan ligge bag turen til planteskolen. Inden den starter, er det godt at vide:

  • Hvor skal træet stå?
  • Hvilke arter kan trives netop der?
  • Hvordan passer de til stedet om hundrede år?

Det sidste punkt er måske det vigtigste. Hvis det får dig til at trække på skuldrene, kan pengene og umagen bruges bedre på andet. Giv fruen en buket eller børnene en tur i biffen. Man planter for efterslægten og håber selv at få et glimt af dens glæder! Men ellers, hvis spørgsmålene er besvaret og intentionerne i behold, er det muligt at plante den rette træart på det rette sted – og så er meget allerede vundet!

Hvornår skal spaden i jorden? Det er måske mindre vigtigt. Løvtræer kan plantes i perioden mellem løvfald og løvspring, når blot jorden er frostfri. Nåletræer klarer sig bedst ved plantning i august/september eller det tidlige forår – dvs. inden maj. Vintermånederne er ikke egnede, fordi der kan være aktivitet i planterne allerede ved ca. + 4° C. Vil man ofre lidt ekstra, er der ikke mange grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Planter opbevaret på køl kan klare udplantning i forsommeren – maj/juni. Containertræer kan plantes midt sommer. Hvis der ikke er en speciel grund til at anvende disse ‘skæve’ tidspunkter, må det anbefales at bruge de traditionelle.

Vejrliget i de første væstsæsoner har afgørende betydning for, hvor godt planterne kommer i gang. Det har vi jo ikke megen indflydelse på; men det kan hjæpe en hel del at:

  • Købe planter af god kvalitet
  • Renholde for ukrudt og især græsser
  • Vande i tørkeperioder, for store opstammede træer hele sommerhalvåret

Vanding og renhold skal ske, indtil planterne tydeligt er i god vækst, normalt ca. 3 til 5 år. De vil være stressede de første år. Jorden skal have tid til at lejre sig, vandet i jorden skal danne nye kanaler og planterne skal tilpasses nye klima- og jordbundsforhold. Jo større planter, jo større chokeffekt vil være forbundet med udplantningen.

Plantehullet skal være rigeligt stort og bunden brydes, så den ikke udgør en hård sål under planten. Renskær flossede rødder, afkort lange i stedet for at bukke dem i facon til hullet. Bred rødderne ud, både i vandret og lodret plan, inden jorden kastes på og sørg for, at den bliver fordelt godt mellem dem – ryst træet og brug hænderne under arbejdet. Træd ikke jorden for hårdt til, den skal lejres naturligt.

TegningPlantedybden er om noget et vigtigt punkt, hvor det ofte går galt. Roden bruger ilt og må derfor ikke komme længere i jorden, end den har været vant til. Det kan være svært med sikkerhed at se, hvor dybt planten tidligere har stået, fordi den ofte har været anbragt i et midlertidigt depot (indslag) i planteskolen. Så vil der være rester af jord højere oppe på stammen end naturligt er. Det gælder om at finde rodhalsen, overgangen mellem stamme og rodsystem. Den skal befinde sig i terrænniveau, når arbejdet er færdig. Nogle få centimeter for dybt vil svække planten og kan forårsage, at den dør.

Opbinding er normalt kun nødvendig ved store planter, ‘heistere’ og opstammede træer. Den skal ikke fastholde eller afstive planten; men støtte, indtil rodsystem og stamme er kraftige nok til at modstå vindens rusk. Høj opbinding betyder, at planten vil søge i vejret, i stedet for at øge stammetykkelsen og sætte kraftige ankerrødder.

Share