Månedsarkiv: november 2011

Mit spørgsmål til Berkeley ville nok lyde: »esse est percipi«? Javel, og når jeg så ikke perciperer – lad os bare holde fast ved Johnson og stenen – så klarer Vorherre stenens væren, indtil det måtte behage mig at rette … Læs resten →

Hvad skal vi nu også ret stille op med disse korte, mørke dage? Kun de forelskede, der er varme og vilde uanset omstændighederne, kan abstrahere fra de sørgelige kendsgerninger – der er ringe udsigt til et julegilde af samme høje … Læs resten →

Mennesker flest kommer til verden med et lille vræl – og forlader den igen med et stille gisp! Derimellem kommer ordene…

Hvad i livet du har bedrevet, skal på evighedens portaler stå skrevet. Men synes dette dig flot: »Han mente det vist godt!«

Det er jo den gamle historie: når man sadler på to heste, ender det gerne med, at de render hver deres egen vej… Så hænger man frit sprællende i den tomme luft – grebet af horror vacui. En velvalgt anledning … Læs resten →

… eller tidens træl?! Hvorom alt er, tiden render man ikke sådan fra, den følger pænt til dørs, hele vejen … gnaver lystigt løs, aldrig træt. Dén er evig ung og munter, hård og sej – men ikke jeg…

En solsort har i nogen tid bevæget sig rundt på græsplænen. Ad snirklede veje, tilrettelagt efter et system, den næppe selv forstår. Eller måske? Hovedet skiftevis højt hævet og helt nede mellem stråene, snart på sned til højre, snart til … Læs resten →