Ravnen rå’er fornøjet, spætten hakker en lystig trommehvirvel ud af et gammelt træ, anemonerne titter forsigtigt frem: “Nåda, nu skal vi jo til at brede vor hvide dug ud!”
Og det kribler overalt, så fjerede kræ igen kan finde ‘fugls føde’… Peter skutter sig og forsvinder ilsomt ned i det visne løv fra i fjor: “Ja, mig skal det nu ikke være, jeg vil ha’ våren og sommeren med!”
