Det hele menneske

Ensomhed er ikke en tilstand. Den er det tomrum, du opdager i dit indre. Og længslen bryder frem: du ønsker jo at være et helt menneske. Denne stræben mod det fuldkomne, vi kalder eros.

Ensomhed er din nødstedte eros; ikke fravær af mennesker, men af din evne til at elske, til at forbinde dig med verden. Den stilhed, hvor længslens vingeslag lyder – og giver stemme til dit håb. Vogt det vel! Et menneske uden håb har ingen fremtid.

Om Per Brahde

Denne blog tilhører Per Brahde, freelance journalist og skribent. Leverer løsninger inden for formidling, kommunikation, research og information. Uddannet cand.mag. i Dansk og Filosofi, Aalborg Universitet 2007 og skov- og landskabsingeniør, Skovskolen 1976.
Dette indlæg blev udgivet i Vagabonderende tanker. Bogmærk permalinket.