Hvordan kan vi have et begreb om Tiden? Forudsætningen er et Jeg, som erindrer det svundne, oplever nuet og forventer en fremtid. Uden Jeget ville Tiden ikke være! I rummet kan vi umiddelbart opfatte os som værende her frem for der; ikke således med Tiden! Øjeblikket kan ingen abstraktion udskille fra den stadige syntetisering af triaden: fortid, nutid og fremtid.
Hvordan kan vi have et begreb om Jeget? Forudsætningen er jo den selvsamme: her sammenføjes de temporale former i ét: Hvad hændte, hvad sker, hvad skal ske – min oplevelse af at være et Jeg er betinget af erindringer og forventninger. Heller ikke Jeget kan udskilles som en selvstændig entitet, men opkommer gennem synteserne.
Rædsomt! Tiden er betinget af Jeget og Jeget af Tiden – den tanke er som hentet ud af Poe’s værste delirier.
