Lundby Krat
Årets korteste dag efter årets længste nat. Så lysner det!
Årstidernes vekslen er bestemt ikke et fænomen, jeg ønsker at give afkald på. Hvordan værdsætte vårens nye liv, sommerens frodighed, høstens glødende farvspil og vinterens strenge skønhed, hvis de ikke havde hver sin tid?
Især november og december kan være lange, grå og rå at komme igennem. Så længes dagene, og det gamle mundheld tilføjer med folkeligt vid, at vinteren strenges. Hvad jo typisk også viser sig rigtigt for kortere eller længere perioder, der kan række helt frem og snappe ‘maj du søde milde’ i haserne.
Men lyset! Når vintersolhverv slutter dagenes stadigt kortere og knappere tilmålte lys og langsomt øger dagslængden igen, så er det nu svært ikke at juble med Thøger Larsen:
Men just som Solen vender,
et Haab igen sig tænder,
og lyse Haner gale
i Barndoms dybe Dale.
Sangen brister frem fra neden,
Lykkens Fugl har Æg i Reden,
atter kommer Vaar og Eden.Og Juletræet tændes,
saa Barneøjne blændes,
og alt i Drøm forgyldes,
af Sole Stuen fyldes,
Mands og Kvindes Hjerter gynge,
hører fra den glade Klynge
sene Somres Fugle synge.
