Notes
Matches 101 to 150 of 264
| # | Notes | Linked to |
|---|---|---|
| 101 | Et pergamendtz tingsuinde aff Hadtzherritzting at Cane marck war forbüt goedtz till Kongens (Chr.I 1448-81) bord. An. 1465 (A. 1460) | Michelsen, Rasmus (I3250)
|
| 102 | Faldt i 7-Aarskrigen under Frederik II, g.m. ... Stampe (den sidste af de norske) | Stampe, Hans (I3581)
|
| 103 | Faldt i krigen 1864 | Olsen, Rasmus (I3193)
|
| 104 | Familien Schønberg skal være meget gammel. I den tyske adelskalender findes den meget omstændelig beskrevet ? den går op lige til korstogenes tid. -- Schønberg Cotta er en gren af familien. | Schønberg, Frederik Kristian Torp (I1484)
|
| 105 | Familien flytter til Ringsted (børnene født der?) | Family: Andreas Kaaber / Ana Jensdatter (F1009)
|
| 106 | Familien har i 1834 taget Margrethe Kirstine Madsdatter i pleje. Margrethe er 'uægte datter' af Sophie Pedersdatter, som igen er datter af en søster til Mathias Mørk. Navnet på denne søster må enten være Charlotte eller Signe Mørk. | Family: Mathias Mørk / Ane Margrethe Phillipsdatter (F1061)
|
| 107 | Findes i FT 1880 og 1890 for Svendborg. Bliver tilsyneladende ikke gift eller får børn. | Heitlass, Josepha Maria (I00184)
|
| 108 | Findes i FT-1850 for Stubberup, Bjerge, navn stavet Sofie Pedersdatter. Fra 1855 ingen spor i FT for Odense Amt. | Pedersdatter, Sophie (I00882)
|
| 109 | Findes i FT-1885, hvor Tycho Brahde bor sammen med moderen, Oline, på H.C. Andersensvej 14, København (FT-1885, c1912). | Brahde, Thyge Frederik Frithiof (I00957)
|
| 110 | Findes i FT-1890 for Kerteminde, 67 år, enke - bor alene. I FT-1880 bor hun sammesteds, men sammen med en del ukendte. | Madsdatter, Margrethe Kirstine (I00642)
|
| 111 | Findes ikke i FT for Bjerge Herred efter 1840. Datteren, Margrethe Kirstine Madsdatter er i 1834 hos Mathias Mørk, bror til Sophies moder ? navn usikkert, sandsynligvis Charlotte eller Signe Mørk. | Pedersdatter, Sophie (I00882)
|
| 112 | Firmaet Thommesen & Søn, hvoraf han eiede halvdelen, havde i 70-årene det største skibsrederi i norden, idet det eiede som eneredere over 40 skibe. | Smith, Julius Marius (I01079)
|
| 113 | First name might be Bartolomæus | Baten, Bartel (I2975)
|
| 114 | Flere kilder anfører efternavnet til Bödicher, bl.a. Rasmus Pedersen Thestrup i STAMBOGEN. Oluf Mikkelsen var bødker ? tilnavnet sikkert deraf. | Mikkelsen, Oluf (I3237)
|
| 115 | Flytter til Fakse 1832 | Family: Melchior Strøh / Johanne Marie Kaaber (F1008)
|
| 116 | Forfatter til bogen "Byskriver i Rudkjøbing Johan Frederik Schroeter's samlede Descendens", der udkommer 1878. H.R. Hiort-Lorenzen må derfor være død efter 1878. | Hiort-Lorenzen, Hans Rudolf (I1646)
|
| 117 | Forfatter til Winther-stambogen | Winther, Rasmus Pedersen (I3483)
|
| 118 | forflyttet til Altona | Holm, Johan Frederik (I1544)
|
| 119 | Fotokopi haves. | Source (S00042)
|
| 120 | Fra URL: http://www.riksarkivet.no/trondheim/smakebiter/apropos/venuspassasjen.html Under oppholdet i Finnmark ble pater Hell kjent med Jens Eriksen Grøn, som var sokneprest i Kjelvik. Grøn hadde gitt uttrykk for at han ønsket seg vekk fra soknekallet, og Hell lovte å gå i forbønn for ham hos kong Christian 7., noe han kanskje også fikk gjort, for 30. oktober 1769 ble Jens Grøn utnevnt til sokneprest til Rudkøbing i Danmark. Om dette er riktig, var det ganske sensasjonelt ettersom det var dødsstraff for jesuitter som ble påtruffet i kongeriket, men Christian 7. hadde allerede ved å engasjere pater Hell, suverent satt både den danske og norske lov til side. | Grøn, Jens Erichsen (I01232)
|
| 121 | From various Danish sources the family von Landsperg / von Hövel can be shown as including Philip and Johann Heinrich Landsperg. Then there are troubles to be found, not easily sorted out. Apparently there are only one mother, Helene Engel von Hövel, to all of the children though born in a time spanning from 1668-1710, 45 years. This is close to physically impossible, stronged by evidence of their fathers death around 1700 and their mothers already in 1685. Geographically the children are born somewhat spead out in Germany; not impossible, but worth to be aware of. No known sources of the two last children, Philip and Johann Heinrich, tell of a 'von' in their names, opposite to the first three children. In short: one or more of the currently known sources seem to be wrong. Suspicion is addressed to the Danish book "Vaabenførende Slægter i Danmark" as it points out Gerhard Conrad to be father of Philip, whereafter another Danish book, "Danske skovfolk" draw Johan Heinrich into the family, as a brother to Philip. Maybe there is a confusion of two generations involved - or of two families? If so a link, a generation, must be missing between Gerhard Conrad and the two brothers going to Denmark. An assumption, which can explain the amount of years between births as well as the problematics arising from these two brothers born after the death of their parents - and furthermore the unlogic abscence of a 'von' in their names. But if so: who were the parents of Philip and Johan Heinrich? Information on the matter will be most welcome! | Family: Gerhard Conrad von Landsperg / Helene Engel von Hövel (F00443)
|
| 122 | FT-1801, b6472 | Hornstrup, Joacimine Margrethe Maria (I01061)
|
| 123 | FT-1801, b6472 | Kaaber, Johan Friderich (I00185)
|
| 124 | FT-1801, b6472 | Kaaber, Ludvig Ebberhardt Ludvigsen (I01078)
|
| 125 | FT-1801, b6472 | Teller, Anne Sophie (I00060)
|
| 126 | FT-1801, b6472 | Skade, Anna Margrethe (I01049)
|
| 127 | FT-1801, b8717 | Landsperg, Abelone Marie (I00644)
|
| 128 | FT-1834, c2577 | Landsperg, Philip (I00800)
|
| 129 | FT-1834, c2577 | Landsperg, Christoffer Henrik (I01171)
|
| 130 | FT-1834, c2577 | Landsperg, Mathilde Marie (I00822)
|
| 131 | FT-1845, b6331 | Madsen, Lars (I00941)
|
| 132 | FT-1880, c6501 | Kaaber, Christian Peter (I00552)
|
| 133 | FT-1885, c1912 | Brahde, Thyge Frederik Frithiof (I00957)
|
| 134 | FT-1921, C8378 | Kaaber, Alfred Valdemar (I00046)
|
| 135 | Fæstersen i nogle kilder | Fæster, Jes (I3162)
|
| 136 | fødested: Slibemøllen ved Gjenner Bugt | Bahr, Charlotte (I1631)
|
| 137 | fødselsår 1730 el. 1731 | Budtz, Nille Margrethe (I3364)
|
| 138 | Født den 4. maj 1870 som Karl Frederik Paul Hansen (C 455-6 fødte og døde, Jelling 1836-1871). Fik 1906 d. 15. dec. navnebevis af Københavns Overpræsident på navnet Karl Frederik Paul Bønsøe. | Bønsøe, Karl Frederik Paul (I2870)
|
| 139 | Født i Danmark ? | Madsdatter, Anne (I3126)
|
| 140 | Født som søn af Jørgen Nielssön Smid i Løgstør. Smid er dennes profession, der af sønnen Hermmann antages som slægtsnavnet Smith. | Smith, Hermann (I00451)
|
| 141 | Geelmuyden, norsk slekt, opprinnelig fra Nederland. Slekten kom til Norge med Gert Adriansen van Geelmuyden (ca. 1632?1701), som ble borger i Bergen 1660. Han var far til sogneprest i Vikør Peder Geelmuyden (ca. 1660?1723), kanselliråd, stadshauptmann i Bergen Knud von Geelmuyden (1664/67?1749), kjøpmann i Amsterdam Adrian Geelmuyden og kjøpmann i Bergen Gert Geelmuyden. Knud von Geelmuyden var far til Gert (Gerhard) Geelmuyden (1697?1780), som ble sogneprest i Haus og far til sogneprest i Hamre Gert (Gerhard) Geelmuyden (1724?87) og til generaltollforvalter i Bergen Joachim Christian Geelmuyden (1730?95), adlet Gyldenkrantz. En yngre sønn av Knud von Geelmuyden var rådstueskriver i Bergen Hans Geelmuyden (1710?78). Til denne gren av slekten hører bl.a. rektor Ivar Christian Sommerschild Geelmuyden (1819?75) og dennes sønn, rektor Carl Victor Emanuel Geelmuyden (1859?1942), dessuten professor i astronomi Hans Geelmuyden (1844?1920) og dennes sønnesønn, forfatteren Hans Geelmuyden (1906?69). | van Geelmuyden, Gerrit Adriaensz (I2338)
|
| 142 | Giftermaal (9. Nov. 1701) med den 64aarige Enke Ingeborg Hansdatter Lautrup (f. 1637 + 2. Juli 1725), der havde været Frederik IV?s Amme og siden Oldfrue ved Dronningens Hof. | Hansdatter Lautrup, Ingeborg (I3734)
|
| 143 | Han levede i ægteskab ickun i To Aar; döde Ao 1714 og icke hafde Börn. | Winther, Povel Pedersen (I3481)
|
| 144 | Han og broderen Eskild bliver dræbt i trætten med Canegaard. | Rasmussen, Søren (I3339)
|
| 145 | Han og broderen Søren bliver dræbt i trætten med Canegaard. | Rasmussen, Eskild (I3338)
|
| 146 | Han og flere efterfølgere optræder i flere kilder med efternavnet Bödicher, for Bødker ? antagelig hans profession. | Bødker, Michel (I3427)
|
| 147 | Han tog studentereksamen i Århus 1625, i 1636 var han hører på Sorø Kloster, og siden var han Axel Brahes skolemester. I 1640 blev han præst for Dalby og Stubberup menigheder på Fyn, og i 1672 blev han tillige provst for Bjerge Herred efter Poul Olufsen Bagger i Kjølstrup. Ole Rasmussen Thestrup fik da de svenske tropper huserede her i landet et af den svenske konge Carl Gustav underskrevet "SalvaQuerdie" brev som gjorde Dalby præstegård til et fristed for mange af slægten. Brevet er dateret februar 12. 1658, er skrevet på tysk. Han var en lærd og brav mand, og en meget agtet mand. 3 Af hans børn døde af pesten. | Thestrup, Oluf Rasmussen (I3240)
|
| 148 | Han var etatsråd, legatstifter og landsdommer. Han var ejer af Mariager Kloster. Tjente i Offentlige embeder i 55 år. Han dimiteres 1703 af sin fader tillige med sin broder Christian Frandsen Thestrup ti universitetet. 8 marts 1706 cand theol. 3 maj 1709 rejste han udenlands, understøttet med 300 Rigsdaler i 3 år af sin slægtning geheimeråd Mathias Moth efter hvem han var opkaldt. Han drog først til Rostock, derefter til Wittenberg, hvor han studerede, rejste derpå gennem Tyskland, Frankrig, England og Holland og gjorde ophold i Berlin, Dresden, Paris, London, Amsterdam og Leyden. Efter 2½ års rejse kom han hjem 1711 og blev derefter rektor ved skolen i Thisted, hvor han dog ikke blev længe, da hans fader 19 december 1712 gav ham kaldsbrev som rektor ved Aalborg Skole netop som han havde udnævnt sin anden søn Christian Thestrup som konrektor ved samme skole. 1714 tog han magistergraden ve Københavns Universitet. 28 august 1716 blev han desuden landsdommer i Nord Jylland og cancelliråd, således beholdt han rektoratet, indtil han kunne erholde løn som landsdommer. 1726 nedlagde han rektoratet og købte Mariager Klosters gård og gods. 16 oktober 1733 blev han justitsråd. 29 januar 1741 etatsråd. Samme dato optaget i den danske adelsstand med navnet de Thestrup. 26 marts 1751 blev han på grund af svagelighed efter ansøgning entlediget som landsdommer, dog med bibeholdelse af sin gage, medens hans søn Frantz de Thestrup samme dato beskikkedes til dette embede. 20 oktober 1766 oplevede han sit guldbryllup. Efter 7 dages brystsvaghed døde han 82 år gammel på Mariager kloster og blev begravet i Mariager kirke i sin arvebegravelse. | de Thestrup, Mathias (I3413)
|
| 149 | Han var livlæge hos kejserne Rudolf og Mathias og måtte af konfessionelle grunde forlade tjenesten. Han bosatte sig som læge i Flensborg. | von Moth, Mathias (I3425)
|
| 150 | Han var ugift og hadde levd et tilbaketrukket liv (Oxefia, s. 120) | Smith, Carl August (I01088)
|